Ældre læsere vil nok kunne huske overnisse Julius Langskæg, som vi besøgte for et par år siden for at høre nyt om nye generelle trends i forhold til julegaver, og om hvilke julegaver, der for året var valgt til inspiration for politikerne.
Deres udsendte har i år også været på et lille besøg hos Julius, som beredvilligt tildelte mig lidt af sin kostbare tid, hvor han fulgte mig rundt i pakkeriet, kommenterede og uddybede. Der var stor travlhed over alt, og de mange grå-og rødklædte medarbejdernisser stablede et væld af gaver af forskellig art og størrelser på de store borde, pakkede, indbandt og skrev sedler i ét væk.
Julius førte mig til en start ind i pakkeriet for familieudstyr, og her var der lidt ny og spændende inspiration at hente.
Det lader til at trenden med wellness pakker, meditationsbøger og fordybelse fortsat står højt på ønskesedlerne. Tilsyneladende er der brug for disse særlige gaver, for Julius understregede over for mig, at det ligger ganske højt i prioritering, med yogaøvelser som absolut førende på listen. ”Ak, ja,” sagde Julius trist, ”stressen hærger landet i stor stil”.
Men den sidste nye bølge om fermentering, marathonhækling og håndstrikkede karklude har også fået en solid plads på gavelisten, ligesom to af de nyere protestbøger, som både kræver skridsikkert fodtøj og et godt kendskab til lokalområder, ”Stå Fast” og ”Ståsteder”, er strøget ind på top 10, dog knivskarpt overhalet af den årligt tilbagevendende undervisningsbog i begyndermagi, også kendt som ”Potter-træning”.
For de bekymrede forældre var der en større udvalg af pædagogiske bøger om børn og hvorfor de gør oprør mod deres forældre, og Julius forklarede, at det nok skyldes at de moderne børn nu er mere veluddannede på grund den lange skolegang efter skolereformen. ”De kræver simpelthen mere kvalificeret modspil af deres forældre, så den næste trend i de kommende år”, sagde han, ”bliver nok bøger til børnene, om hvordan de bedst skal kunne få deres forældre til at samarbejde.”
Bløde pakker som lækkert lingeri, hjemmestrikkede huer og sokker var der dog også, og for de friske var der en del spinning- og mountainbike- klæder bilagt diverse måle-armbåndsudstyr. ”Der er virkelig brug for disse sager”, sagde Julius, ”uden dem, så vil mange familier får alt for meget tid sammen, og så går det jo galt.”
For de yngste var der store æsker med magnetisk legetøj, påsat sikkerhedsinformation og ligeledes de årligt tilbagevendende sidste nye legoklodser i alle genrer. Frosne figurer manglede heller ikke, ligeledes var der røde edderkoppemænd, robotdukker og sky-vandrere af ældre model med flyvende transportkapsler. Der var således ikke nogen mangel på gode udviklende legesager til de små.
En særlig afdeling i familieafdelingen var knyttet til de svageste i samfundet, og her stod stabler af julehjælpspakker med basis fødevarer. ”Trist, meget trist”, sagde Julius. ”Vi havde dog aldrig troet, at sådan noget skulle være julenisse-opgaver. Det bør jo ikke være nødvendigt, og vi har desværre måttet overveje at bestille et lager af svovlstikker til børnegaver til næste år til at have liggende klar, hvis situationen ikke snart bedres”.
Efter turen rundt i familieafdelingen, kom Julius og undertegnede så til den spændende afdeling for politikergaver. Med de nye politiske kombinationer og tilgange, så var der i år blevet tilført et særligt kvalificeret nisseteam, som havde føling med de allersidste nye politiske udmeldinger, ”For,” som Julius sagde, ”så var der i år sket en accelleration i partiernes politikændringer, og det krævede mangeårig nisseekspertise, at se, hvad der gemte sig bag de løbende udmeldinger.
Det store bord for gaver til regeringspolitikerne var således inddelt i flere kategorier, der afspejlede såvel de tre regeringspartiers politikere, som før- og efter-løfter, og som et lille eksempel på før-løfte-gave pegede Julius på en lille bordmodel af Storebæltsbroen uden broafgiftanlæg, som så nydeligt bandt Fyn og Sjælland sammen. ”Ja, den får vi jo så ikke brug for i år,” sagde han trist.
Lars Løkkes gave var allerede faldet på plads, og Julius fremviste med stor begejstring den drømmescenarie-gave, der var tiltænkt ham, og som var en lille smuk model af en cirkusmanege i karton, hvor sprechtstallmeisteren stod med sin lange pisk i midten. ”Ja, det er jo ment som et lille plaster på såret”, som Julius udtrykte det.
En lille elegant bordregnemaskine, en beholder med hovedpinepiller og en telefonliste med landskaldenumre til Cayman Island, Luxembourg, og andre eksotiske steder var tiltænkt Karsten Lauritzen sammen med en æske gennemsigtige charteques til at holde bilag sammen. ”Ja, der forestår jo et større arbejde i ministeriet for at rede trådene ud,” som Julius udtrykte det.
Pakken til Claus Hjort Frederiksen var skubbet lidt i baggrunden i forhold til de øvrige gaver. Den indeholdt en lille model af en F16 jager bilagt en magnum pose matadormix til at trøstespise på aftenhundelufteture. ”Der mangler jo altid penge i kassen, så vi må jo spare, hvor vi kan”, kommenterede Julius.
Søren Pape Poulsens gave havde givet en del problemer, men til sidst var man i teamet nået frem til et kompromis, og han fik derfor H. C. Andersens eventyr om ”Kejserens Nye Klæder”, så han ikke skulle sætte forventningerne for højt. Den var dog pænt indbundet og uden nævneværdige æselører.
Der havde været en hel del diskussioner om gaven til Anders Samuelsen, og teamet hævdede, at det var helt umuligt at finde en gave, efter han havde ændret drastisk på sin ønskeseddel. I skrivende stund lå der således kun en rulle gavepapir klar til den hastegave, man regnede med skulle vælges og indpakkes Lillejuleaften. Der var dog umiddelbart forslag om en lille model af en stor fin Audi, men også en grundbog i udenrigspolitik havde været omtalt.
For Kristian Jensen havde gavevalget været en del nemmere, da han blot kunne overtage den ubrugte bogsamling af Pikettys bøger, som Claus Hjort alligevel aldrig havde læst. ”Hvis vi støver dem lidt af, så er de helt så gode som nye”, sagde Julius begejstret, ”og så sparer vi jo på budgettet.”
På Ole Birk Olesens plads lå der en lille handy og elegant brobizz til Storebæltsbroen. ”Vi ved jo naturligvis godt, at han kører gratis som minister,” sagde Julius, ”men, så har han den jo til familiebrug”.
Til Thyra Frank var der et gavekort til en måneds ældremad, frit leveret fra den kommunale plejehjems madordning. ”Hun har så travlt”, sagde Julius, ”og så er det jo en lettelse for hende, at hun ikke behøver at lave mad, når hun kommer hjem.”
Til Esben Lunde Larsen havde teamet valgt en lille praktisk rygsæk og et handy forstørrelsesglas, så han med egne øjne kunne få øje på naturen. Teamet havde været meget enige, om at det var en god ide at motivere ham til research ture uden for Christiansborg, så han bedre kunne fokusere på bæredygtighed og den for naturen nødvendige mangfoldighed i fauna og flora.
Den vanskeligste opgave var til Bertel Haarder. Her var nisseteamet efter lange overvejelser endelig nået frem til en lækker, sort, klassisk notesbog, så han kan starte på at skrive sine erindringer. I tillæg var der en lille pakke grødris og dertil en ekstra tillægsgave en lille marcipangris med sløjfe. ”Vi må gøre lidt for ham i denne svære tid”, udtalte Julius.
Der var endnu en del uafklarede gaveønsker til de resterende regeringspolitikere, så Julius foreslog, at vi gik videre til bordet for oppositionen, hvor endnu et nisseteam var i fuld gang med indpakning. De var næsten færdige med deres arbejde, men vi nåede da at se, at Mette Frederiksen fik en lasso til at indfange løbske partimedlemmer kombineret med en morgenstjerne til at berolige journalister med; at Kristian Thulesen Dahl fik en julesprællemand, som kunne pynte på kontoret, og at Pia Kjærsgaard fik en lille bugtalerdukke, som fint kan placeres nede i salen.
Normalt tager EU nisser sig jo af EU politikergaverne, men Julius havde i år forhandlet sig til et lille ekstrabudget, som han uden at vakle havde tildelt Rina Ronja Kari og sikret en lille let rejse megafon til hende, efter sidste Clements debat. ”Hun har brug for den, når de andre bliver ved med at afbryde hende under debatterne”, som Julius udtrykte det.
Jeg må have brugt for meget tid, for Julius kiggede på sit ur, og hostede let. ”Der er lidt varmt at drikke og friske æbleskiver på mit kontor,” lokkede han med, og jeg forstod jo en fin hentydning, og efter behørig tak for rundvisningen, trak jeg mig tilbage til redaktionen.