Mens vi venter på 3-parts forhandlingerne…

Vi ved det jo godt, hvor vigtigt det er for et barn at have trygge rammer og opleve kærlig omsorg, så barnet magter at udvikle talenter og mentale evner.

Men alligevel vælger vi som samfund at negligere dette faktum groft…

Eksperterne fortæller os, at når små børn udsættes for stress, så påvirker det barnets indlæringsevne og trivsel, herunder også barnets oplevelse af selvværd og barnets emotionelle udvikling.

Eksperterne fortæller os, at særligt i de formative småbørns år har den tætte tilknytning til barnets forældre overordentlig stor betydning, og i forhold til andre omsorgsgivere og det daglige barnemiljø i daginstitutioner, så er det vigtigt, at barnet har gode og udviklende rammer, der sikrer at barnet føler sig trygt, og at der er uddannede pædagoger nok til at drage omsorg for det.

Gode småbørnsvilkår er essentielle for at udvikle gode samfundsborgere, som kan fungere godt både i forhold til at tage uddannelse, blive innovative og selvstændigt tænkende, og bidrage positivt til samfundet også i arbejdssammenhænge.

Der er altså tale om en ”win-win” situation, når et samfund investerer i gode småbørnsvilkår.

Hvordan forvalter vi så vores viden om gode småbørnsvilkår i Danmark i 2016? Hvad er det for en hverdag, som vi tilbyder små børn og deres forældre?

Fakta

Danske småbørnsforældre leverer rigtig mange arbejdstimer i forhold til småbørnsforældre i andre europæiske lande, hvor der i langt højere grad er tradition for deltidsarbejde for kvinder eller for ikke at arbejde, mens børnene er små. De sammenligningsrapporter om arbejdstid mellem de europæiske lande, som med mellemrum bliver fremført i medierne, ja, disse rapporter sammenligner folk i arbejde uden skelnen til hvor mange timer, der leveres pr. familie. En familiesammenligning af arbejdstid vil for Europa vise, at Danmark ligger helt i den øverste top af flest leverede familiearbejdstimer.

Danske småbørnsforældre har ofte meget lang transporttid, enten via offentlig transport eller i kø på motorveje. Dette skyldes at børnefamilier ofte kun kan finde boliger langt fra arbejdspladsen, samt at det er vanskeligt at finde en bolig, der kan tilgodese kort transporttid for begge forældre. Når far f.eks. arbejder i Køge og mor arbejder i Frederikssund.

I forhold til øvrige nordiske lande, så har Danmark ringere barselvilkår og ringere vilkår for rettigheder for forældreomsorg for småbørn.

Danske daginstitutioner har adskillige lukkedage om året, som fratager småbørnsfamilier mulighed for at placere ferie som samlet familie.

Danske daginstitutioner har meget stramme åbne- og lukketider, som giver størstedelen af fuldtidsarbejdende  småbørnsforældre daglige problemer i forhold til arbejdstid og transporttid,  når der skal afleveres og hentes børn.

Danske daginstitutioner har inden for de seneste år fået så reduceret bemanding, at der nogle steder er tale om forhold, der er sammenlignelige med børneasyl-opbevaring i midten af 1800 tallet, selv om pædagogerne trodsigt kæmper en hård kamp for at gøre det så godt som muligt og for at forebygge skader på ungerne. Men det er svært, når bemandingen helt uden at skelne til arbejdsmiljø og børnetrivsel, kan blive så reduceret, at der i ydertimerne i værste fald kan være så lidt som 1 pædagog til 30-50 børn. Man kan håbe at pædagogen ikke får roskildesyge i ydertimerne, så går det da helt galt…

Samtidig er der fysiske pladsproblemer i mange daginstitutioner, så virus- og bakteriesygdomme har gode muligheder for at nå rundt til samtlige børn og voksne, hvilket giver forøget sygefravær både hos pædagoger og hos småbørnsforældre. Den manglende bemanding og ”bur-børns” forholdene gør, at de små poder bliver stressede, får problemer med indlæring, får problemer med tilknytning, og de bliver let syge.

Overenskomster i Danmark giver dårlige muligheder og manglende rettigheder for deltidsarbejde for småbørnsforældre.

Den stressede hverdag i daginstitutionerne kombineret med småbørnsforældrenes øvrige vilkår medfører naturligvis, at småbørnsforældre bliver frustrerede, og føler sig fanget i en umulig situation, og skilsmissestatistikken giver også her en indikation af problemstillingerne.

Bedsteforældregeneration arbejder for størstedelen stadig mens børnebørnene er små, og mange bedsteforældre bor i andre landsdele. Dette vanskeliggør bedsteforældrepasning af småbørn ved sygdom, både i forhold til transporttid og i forhold til økonomi for transporten – f.eks. koster det 470 kr. pr. gang til ”den særlige bedstemor-afgift til dækning af politiforlig og andre landsdeles trafikanlæg”, hvis Storebæltsbroen skal forceres ved akut pasning af syge børn.

Det er de færreste småbørnsfamilier, der har økonomisk mulighed for at vælge, at den ene forælder går på deltid eller ikke arbejder. Tjek lige diverse overenskomster for ansatte i detailhandel, pædagogmedhjælpere, rengøringspersonale, kontorassistenter, etc. Det er dyrt at leve i Danmark, og særligt boligomkostninger for ejerboliger har været og er stadig massive for den unge børnefamiliegeneration, som købte dyrt før finanskrisen og nu ofte er teknisk insolvente. Samtidig mangler der lejeboliger i udstrakt grad i de større byer. En helt almindelig og beskeden familiebolig i en omegnskommune kræver således 2 fuldtids arbejdsindtægter.

Rigtig mange småbørnsfamilier oplever stress, tidnød, afmagt og en hverdag, som er præget af store modstridende krav og enorme forventninger om fleksibilitet, gratis interessetimer både på arbejdsplads og i daginstitutions- og skolesammenhæng, kombineret med krav om generel høj ”performance” i forhold til job og i forhold til levering af sunde, veldresserede og dygtige børn, både fra arbejdspladsernes side og fra samfundet.

Den i medierne omtalte familietrivsel undersøgelse fra Rockwool Fonden, inkluderer ikke kun småbørnsforældre, men også forældre til store børn og teenagere. Dvs. forældre til børn, der ikke går i daginstitution, som ikke går med ble, som ikke får børnesygdomme, som ikke…. osv. Derfor er denne undersøgelse misvisende.

Florerende fordomme

Tilsyneladende har medier og diverse bloggere i løbet af de seneste år haft en trist dagsorden om at svine småbørnsfamilier mest muligt til. Der bliver i fremstillingen af småbørnsfamilier taget udgangspunkt i forhold, som ikke på nogen måde kan siges at være dokumenterbare som værende gældende for størstedelen af den danske småbørnsfamiliebestand, men kun for en meget lille gruppe af meget højtlønnede familier.

Der hævdes således af medier og diverse bloggere – fuldstændig udokumenteret og helt usagligt – at småbørnsfamilier generelt lægger vægt størst på karriere, at småbørnsfamilier har flere biler, hus, sommerhus, adskillige dyre ferierejser om året, og at forældrene prioriterer cafebesøg, maratonløb og yogaundervisning i stedet for samvær med poderne”.

Ligeledes hævdes det, at småbørnsfamilierne ”bare kan” gå på deltid, og at det er en ”individuel sag”, og at enhver ”bare kan” forhandle sig frem til deltid eller fleksibilitet på arbejdspladsen.

Virkeligheden er en hel del anderledes, og størstedelen af danske småbørnsfamilier har ikke råd til at gå på deltid, og overenskomster giver sjældent deltids-rettigheder. Det koster at have børn i daginstitution, bleer er dyre, og børnetøj, sko m. m samt diverse børne-køretøjer er også dyre, selv om man køber brugt.

Verden vil bedrages, og det er tydeligt, at den grove og uærlige propaganda virker i politisk sammenhæng, og en af de største årsager til at denne propaganda virker, ja, det skyldes, at småbørnsfamilier hverken har tid eller kræfter til at debattere og protestere over for disse urimelige og uretfærdige beskyldninger.

Når Lise på 2 år har holdt dig vågen hele natten med bronkitis efter flere dages influenza, eller vågner med mareridt, eller når Peter på 4 år har knækket sig hele aftenen med børnehavens roskildesyge, så sengetøjet skal skiftes flere gange, eller når Jakob på 5 år har fået lus, når der er overarbejdsopgaver med hjem fra arbejde…. fortsæt selv …. og far har været oppe siden kl. 5.30 for at nå på arbejde kl. 7.00 for at kunne hente inden kl. 17.00, fordi mor er i butik til kl. 18.00 og også arbejder lørdag, ja, så kan det være svært at få overskud til at læse aviser og debattere. Der skal jo også købes ind, laves mad, ryddes op, gøres rent, vaskes tøj, smøres madpakker, købes vinterstøvler og overtræksdragter, pakkes skiftetøj, tørres næser, skiftes ble, sættes plaster på, bades børn, læses godnathistorier, spilles billedlotteri, vaccineres og lægetjekkes, køres til tumlingegymnastik, osv. Ofte er småbørnsforældre så trætte, når ungerne er lagt i seng, tøjvasken er klaret, madpakkerne smurt, at de falder omkuld inden kl. 21.00 for at kunne klare næste dags race. Der er vitterlig ikke meget overskud til cafebesøg eller bare et enkelt fitness besøg. Alle kræfter går til at holde familien oven vande, så hverdagen fungerer. Kun i weekenden kan man have lidt gæster

Så helt almindelige småbørnsfamiliers stemmer høres så godt som ikke i den offentlige debat.

Samfundet – ønsker vi børn?

Egentlig er det vel relevant at samfundet spørger sig selv, om vi ønsker, at der stadig skal fødes børn i Danmark. Som samfund gør vi det i hvert fald meget svært at få arbejdsliv og familieliv til at hænge sammen for småbørnsfamilierne.

Som tidligere HR konsulent har jeg set mennesker gå ned med stress, deriblandt småbørnsforældre. Der er tale om hårdtarbejdende, kompetente og loyale medarbejdere, der til slut ikke magtede at få livet til at hænge sammen. Det var trist, både for medarbejderen og dennes familie, som ofte både fik en mental og en arbejdsmæssig nedtur af dimensioner. Det var også trist for virksomheden, som mistede en god medarbejder. Hvis den stressede medarbejdere i stedet for fuldtid kunne have arbejdet deltid mens børnene var små, så kunne virksomheden have haft glæde af medarbejderen i rigtig mange år, og samfundet kunne have været sparet for omkostninger til sygefravær og mentale nedbrud.

Når man kigger sig omkring, så mangler der ikke hænder i samfundet. Det er muligt at der mangler nogle mennesker med enkelte specifikke kompetencer, men der er så rigeligt med ledige hænder generelt, at de fleste jobs meget let besættes, og der samtidig er lang arbejdsløshedskø.

Med de kommende års forventede teknologiske fremskridt via robotteknologi, så kan det let forudsiges, at der til stadighed vil være masser af mennesker uden arbejde. Samtidig viser svenske forsøg med 6 timers arbejdsdage, at det ikke er en umulig drøm at nedsætte arbejdstiden generelt i samfundet for rigtig mange jobtyper, hvilket ville give øget trivsel og mindre nedslidning.

Det virker paradoksalt, at vi som samfund ikke forstår at udnytte disse muligheder for at gøre livet bedre for vore hårdtarbejdende stressede småbørnsfamilier, og giver dem lovmæssig ret til deltid i f.eks. 10 timer pr. uge med supplerende dagpenge indtil børnene bliver 8 år.

Det skulle naturligvis være valgfrit om det var far eller mor, der gik på deltid. Samfundet skal ikke detaillovgive, men i stedet lave rammerne, så familien selv kan bestemme.

Fordelen ved den foreslåede løsning er, at den vil give mulighed for deltids-forælderen til stadighed at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet, samtidig med at den vil give det økonomiske fundament til at også lavtlønnede arbejdere har mulighed for at gå på deltid.

Løsningen vil også give mulighed for job-åbninger i virksomheder, og dermed give desperate arbejdsløse flere jobmuligheder.

Samtidig vil det være en særdeles god ide, hvis man gav ”far” mulighed for ekstra fædreorlov i tillæg til den nuværende fædreorlov, da dette vil både styrke barnets tilknytning til ”far” og samtidig styrke parforholdet, så vi kan reducere skilsmisseprocenten for småbørnsfamilier.

Det vil også være i samfundets interesse, hvis vi sikrer, at daginstitutionerne bliver bedre bemandet, og ligeledes bør de fysiske rammer for børnene blive bedre de steder, hvor der er for mange børn på for lidt plads.

Samfundet har ingen problemer med at kræve at den unge generation skal arbejde 10 år mere end alle tidligere generationer. Det mindste vi som samfund så i hvert fald kan gøre, det er så at sikre, at de unge i det mindste kan få lidt tid sammen med deres børn, mens de er små og har allermest brug for det. Det vil gavne både stressniveauet i samfundet, såvel som sikre, at vores samfunds fremtidige borgere kan få en god opvækst.

I lyset af de kommende 3-part forhandlinger, vil det klæde arbejdsmarkedets parter og regeringen at sikre en visionær politik og lovgivning for småbørnsfamiliers vilkår i Danmark fremover.