Om forskellighed i arbejdsmetoder

Har du nogen sinde tænkt over, hvordan du arbejder?

Jeg hører til de mennesker, der tænker mens de skriver. Manden i mit liv har det på den helt modsatte måde – han tænker, mens han taler.

Når vi sådan hyggeligt sidder ved skærmen og arbejder på hver sin side af spisebordet, så kan det derfor være lidt spøjst for udenforstående at iagttage vores forskellige tilgange, der kan udmønte sig i, at mens jeg taster løs – så taler manden højt med sig selv og forsøger ihærdigt at inddrage mig som sparringspartner i mere eller mindre komplicerede betragtninger, om hvordan en udviklingsopgave for en kunde skal strikkes sammen.

Således må jeg ind imellem, mere eller mindre modstræbende, lægge mit tastatur til side og med foregiven begejstret interesse og distræt forsøg på glød i øjnene foregive at tage stilling til ret alvorlige sager, som kan have stor indflydelse på dokumenthåndteringen i en kommune, eller et af ham udviklet, og for mig indviklet, dataudtræks- og rapporteringssystem i Visual Basic og Excel.

Misforstå mig ikke, manden i mit liv er udmærket godt klar over, at jeg ikke har den fjerneste forstand på sagerne, og at jeg skruppelløst og med fuldt overlæg glemmer de fortrinlige og udmærkede løsninger i samme øjeblik, som han selv mentalt vender tilbage til sit tastatur.

Han kan bare ikke lade være. Han tænker bare så meget bedre, når han taler.

Til gengæld, så er det overordentlig sjældent, at han benytter slettetasten, når han arbejder ved skærmen. Mentalt er han nemlig kommet frem gennem den mundtlige sparring, så han har nu styr på sin proces, sit design og de koder, han vil anvende.

I samme øjeblik hvor min frigivne sjæl herefter vender tilbage til min egen virkelighed, kravler jeg så ind i min egen skærm og kommunikerer direkte og indtrængende med de sorte bogstavs kombinationer på det hvide baggrundslærred, og mens jeg skriver, så sletter jeg ord tilbage, retter og fortryder og skriver igen. Alt efter hvad mine tanker lige nu og her dikterer. Således er jeg storforbruger af CTRL Z og slettetasten.

Det kan se noget bagvendt ud, og en iagttager vil sandsynligvis tænke, at jeg må være et meget vægelsindet væsen, og mon jeg nogensinde bliver færdig med min tekst. Men sådan er min måde at arbejde på.

Så forskelligt vi end arbejder, så kommer manden og jeg alligevel hver især frem til målet til sidst, og, det er vel i grunden ikke så galt.

Så hvordan arbejder du?

Ligger en del af fremtiden og væksten på landet?

Det lader jo til at klimaændringerne vil tage til, og vi alle må forvente stigende temperaturer og mere dramatisk vejrlig. Det må være forfærdelig barsk for alle de områder, som ligger i risikozoner, og hvor orkaner og stormfloder kan blive hverdagskost, ligesom det må være rædselsfuldt for de landmænd i USA, Ukraine, og Sydeuropa, som nu oplever at afgrøderne ikke længere kan dyrkes på grund af tørke.

Da vi samtidig ved, at f.eks. Kina nedlægger egne landbrug for at kunne tilbyde industrifremstilling af billige produkter, og at de kæmper med en tiltagende forurening af land, vand og jord, så vil vi om nogle år se en meget stor interesse fra såvel Kina som fra mange andre lande for at importere høj kvalitets fødevarer.

Herhjemme i vores kønne lille land, så vil vi nok også komme til at mærke temperaturstigninger og mere voldsomt vejr, men vi er gudskelov så heldige, at vi stadig kan dyrke jorden og endnu ikke har set mange menneskeliv gå tabt i stormfloder.

Samtidig er vores landmænd, gartnere og frugtavlere både veluddannede og dygtige, og i forhold til andre lande, så er vores forurening begrænset, og vi har høj fokus på fremstilling af sunde afgrøder.

Måske vil de temperaturstigninger, der kommer i Danmark, oven i købet kunne give os nye muligheder, som vi ikke lige havde overvejet.

Og, måske kan mulighederne for vækst – igen – ligge inden for landbruget!

I tillæg til de produkter, der nu avles, så kan vi ane et omrids inden for en overskuelig årrække af en mulig fremtidig produktion af helt nye produkter, når klimaet ændres. F.eks. valnødder, mandler hjertenødder, abrikoser, ferskner, nektariner, vindruer, figner, ginseng, hyben, lavendel, kiwi, artiskokker, flere andre slags grøntsager og måske endda oliven og citron.

Og apropos vindruer, så tjek lige det nedenstående link, som fortæller at fremtidens champagne kommer fra England. Hvorfor skulle den ikke kunne komme fra Sydfyn, Skælskør eller Fejø? Allerede nu så kan du jo købe en forrygende Dons mousserende vin fra Skærsøgård ved Kolding.

Rent faktisk var der også champagne vinavl i Danmark ved Furesøen under krigen, i en tid, hvor klimaet var væsentligt mere barsk. Så frisk halm i træskoene – nu skal vi måske have gang i andelsselskaber til om nogle år at lave fællesskaber med produktionsfaciliteter til vindruepresning og vinfremstilling!

http://www.theatlantic.com/international/archive/2012/09/in-the-future-your-champagne-will-come-from-england/262784/

Og det er så kun det første skridt.

Vi kan allerede se en spirende eau de vie og malt whisky produktion, der fortjener markedsføring. Og der er brug for  intensiveret markedsføring af høj kvalitets fødevarer og frugt. Vi har verdens bedste æbler og pærer i Danmark. På heden dyrker de nu super vitaminrige blåbær. Vores agurker smager bedre end de spanske og hollandske, vores tomatavlere er super dygtige  og tomaterne rådner ikke indefra. Vores bær og salatproducenter bruger ikke forurenet vand til vanding, så vi bliver ikke syge af produkterne. Vi har masser af spændende nye gårdbutikker med højkvalitets kød, lækre pølser af lam, okse og bison, tørrede skinker, ost og mælke produkter, som f.eks. rygeost, is og skyr.

Men finansiering, produktionsfaciliteter og markedsføringssupport til de helt store eksportspring og eksporteventyr mangler for de små fødevareproducenter.

Samtidig har markedet i mange år desværre været kendetegnende ved en uhensigtsmæssig monopolagtig struktur, hvor store fødevarevirksomheder gennem store supermarkedskæder har dikteret såvel priser som et meget snævert og lidt trist produktudbud.

Så vi må lige kigge lidt tilbage, for at få inspiration:

Da andelsbevægelsen startede i 1870’erne, så var det baseret på dybe frustrationer over manglende indtjeningsmuligheder kombineret med, at der i høj grad var brug for produktudvikling og produktivitetsforbedring, hvis det danske landbrug skulle klare sig i konkurrencen med andre lande. Som vi alle ved, så lykkedes det ud over al forventning, og vi har haft stor glæde af den massive, ukuelige og kollektive indsats, som blev gjort af fremsynede bønder og husmænd.

Hvis vi nu moderniserer andelsbevægelsen og kombinerer det med muligheder for langfristet finansiering f.eks. med statsgaranti via statsobligationer, så vil vi kunne opdyrke mange nye nicher inden for landbruget, samtidig med at vi vil hjælpe mange dygtige unge landmænd, som lige nu slås med stor gæld.

Det vil trække jobs med sig og kan tiltrække arbejdsløse fra byerne til et nyt liv på landet, hvis vi samtidig stiller krav om almindelig overenskomstdækning, så vi ikke får en trist løndumping med fattigdom til følge.

Det vil selvfølgelig medføre, at vi skal efteruddanne tidligere kontorfolk og industriarbejdere til nye jobområder på landet og naturligvis kræve fokus og efteruddannelseskroner på dette område, men gevinsten vil vise sig i løbet af de kommende år.

Så vil vi måske se valnøddeproduktion på Lolland, champagnefremstilling på Ærø, blomstrende mandeltræer på Als, ferskner og oliven på Fejø…etc. etc.