Her på året 2018’s første dag siler regnen ned på Sydfyns smukke skråninger, og himlen er overskyet grå, dog med enkelte lyseblå striber. Man kan håbe på at det grå forsvinder, og at de blå striber kan være et godt tegn for året der kommer.

Når man sådan ser tilbage, så fylder medierne, politikerne en del i vores bevidsthed – særligt, da deres informationsdækning, deres handlinger og deres beslutninger har ekstrem stor indflydelse på samtlige borgere i dette land. Og hvordan klarede de så deres opgaver med at forvalte dette store ansvar…..?

Der var desværre langt mellem snapsene ….. langt mellem ansvarligheden… langt mellem korrekt nyhedsdækning… langt mellem visioner for vores lille land.

Ser vi på medierne, så var journalistikken i 2018 præget af decideret dovenskab, åndelig armod og grim mobning i stor stil blandt hovedparten af medierne, som bl.a. og for eksempel i stor stil hoppede med på vognen om generel udskamning af samtlige børnefamilier i landet.

Der er her tale om en helt gratis omgang, hvor medierne gejler hinanden op i deres bestræbelser på billige gratis lemminge-likes, for intet er så forrygende morsomt som at vælge en sagesløs, travl og forsvarsløs gruppe og lægge dem for had.

Det er så let, så let, og man kan forestille sig hvordan årets kommende ”vi lægger dem lige for had gruppe” bliver vedtaget under stor munterhed og jubel ved den årlige julefrokost og lige kørt igennem medienetværket, så alle i branchen er enige om denne gratis omgang, der kan sikre dovne stranddage for livstrætte journalister, der ikke gider egentlig anstændig research.

Man bygger kampagnen op gennem året ved hjælp af små enkelt eksempler, som er særligt udvalgt og blæst op til at bevise påstanden, og herefter hiver man et par autoritære eksperter ind og kombinerer dem med et par udlændinge, som med en anden kulturbagage kan overtales til at udtale sig med forfærdelse om hvor slemt det står til i landet. Udskamningen kører med jævne gentagelser over hele året, og når året går på hæld, laver man så en test, hvor man beder læserne bekræfte deres enighed, så man kan se at propagandaen har virket.

Det er naturligvis vigtigt at der ikke på noget tidspunkt kommer rigtig seriøs research frem i medierne om emnet, da udskamningen så kan falde fra hinanden, som Kejserens Nye Klæder, og det er jo ikke meningen….

Princippet er tidligere anvendt overfor arbejdsløse, og det er ekstremt virksomt, og giver en varig udskamnings langtidseffekt overfor den valgte gruppe, som så kan bruges til aktive politiske tryningstiltag over for gruppen. Princippet er i øvrigt også gennem tiderne flittigt brugt af totalitære stater til smædekampagner og til at latterliggøre grupper og løbende indskrænke deres rettigheder, og retorikken er så gammel, at den kan findes i Ciceros taler….

Således var medierne rigtig effektive til at få gjort børnefamilierne til årets helt store sociale medie udskamningsprojekt, og f.eks. BT’s barometer viser at mere end 75% nu mener, at den er helt gal med børnefamilier. Fantastisk propaganda, som man kun kan være målløs over, når man egentlig som udgangspunkt –desværre naivt – troede, at danske journalister havde bare en anelse rygrad og moral. Det er så ikke tilfældet….

Mest interessant er påstanden om den manglende empatiudvikling hos poderne, hvor medierne sjovt nok helt glemmer den overvældende rollemodel, som de selv og politikerne har overfor tidens tendenser.

Med udgangspunkt i ”jeg er mig selv nok fordi jeg er heldig og rask, og så blæser jeg på alle andre – minimalstatstankegangen”, over ”sådan er det jo, bare det ikke går ud over mig” og ”lad os bare score kassen på arvesølvet”, og ”jeg skal lige have min karriere på skinner”, eller den offentlige teenagetilgang ”de må ikke komme ind på mit værelse og se det rod jeg har lavet”, eller den nye autoritære ”skolegangskatekismus”, eller ”lokalpolitikeres gratis lokale fornøjelser”, eller miljøansvarsløshedens ”hvorfor er det vigtigt med rent drikkevand og ikke forurenet natur, og hvad skal vi lige med bier”, ja så er det svært at se, hvor de små poder skulle få set nogle anstændige empati rollemodeller – i hvert fald politisk.

Ja, der var langt mellem snapsene, og det er hamrende trist, når man tænker på, hvor mange rigtig vigtige sager, der blot skøjtes hen over af medierne uden kommentarer, uden korrekt information, og med forkerte og misvisende beregninger. Eksempelvis er medierne ude af stand til simpel hovedregning relateret til finanslovsforslagene, så offentligheden efterlades med forkert og mangelfuld og information. Storebæltsbroens afgiftsnedsættelse er her et indlysende eksempel på at journalister ikke kan regne. For nej, der er ikke tale om nedsættelse, men om at der scores endnu flere penge til statskassen ved at bibeholde toldmuren og malkningen af sagesløse bedstemødre i flere år mellem øst og vest Danmark. Regn selv efter…..

Jeg er squ ikke imponeret ….

Særligt de store landsdækkende medier synes at være uden for pædagogisk rækkevidde, mens dog mindre blade som Fynske Medier og Information stadig har reel journalistik at byde borgerne. Tak til dem.

Hvordan skal det så gå i det nye år…? Ja, svaret blæser i vinden – blandt borgerne i landet. For så længe vi lader os nøje med det, vi får serveret, så vil vi blive taget ved næsen.

Derfor kære venner og læsere… mit håb for det nye år er, at I tager det alvorligt.

Stil krav til medierne! Stil krav til politikerne! Kræv dokumentation! Vær kritiske! Når sagerne bliver stillet for enkelt op, så lugter de….!  Kræv information! Kræv faktuelle beregninger! Lad jer ikke nøje med de småkrummer, som de nærigt drysser på jorden uden sammenhæng, så vi dårligt kan nå at samle dem sammen inden de har vedtaget voldsomme lovændringer.

Jeg ved godt, at I har travlt derude. Derfor er det også vigtigt, at vi er mange om det. Vi kan ikke overlade demokratiet til en elite, der ikke ønsker at vi skal kende virkeligheden. En elite, der mener at borgerne blot er besværlige. Vi er nødt til at stå sammen og stille krav, vi er nødt til at tage os selv, vores liv og vores samfund alvorligt.

Og kære politikere og medier….

Vis ansvarlighed! Vis moral! Vis et reelt ønske om at udføre et ordentlig arbejde!  Vis hvilke værdier, der er jeres åndelige pejlemærker, så vi kan vurdere om I er jeres job værdige!

Udover ”curling” så fyldte ”Me Too” voldsomt meget i medierne i året, der gik, og skal jeg være ærlig, så er jeg glad for at det kommer frem i lyset. Vi bliver nødt til at være mere ”obs” på, om vore handlinger overfor hinanden er ”velkomne” – det er kun en god og sund udvikling at styrke vores opmærksomhed og vores empati, og det har intet med ”skrevne håndfæstninger” at gøre.

Forstå mig ret, jeg er ikke sippet, jeg har boet flere år på et ingeniørkollegium, og jeg har set og oplevet lidt af hvert. Der skal naturligvis være plads til flirt, ligesom både mænd og kvinder kan være ”lidt for meget” over for hinanden.

Men der går en skarp grænse mellem flirt og egentlige overgreb, og det er patetisk, når dette ikke erkendes, men blot skydes til hjørne som ”du er da sart”.

Der er ikke nogen medfødte rettigheder fra nogens side til at gøre overgreb på andre.

Det var bare det jeg ville sige.

Godt Nytår derude og kærlig hilsen.